Debat og politik

Det kræver ressourcer og lærerkræfter, hvis skolerne skal kunne rumme ukrainske børn

De ukrainske flygtningebørn, som kommer til Danmark den kommende tid, har ret til at komme i skole, mener Danmarks Lærerforening. Dog er det nødvendigt, at der følger ressourcer med, hvis lærerne skal kunne løfte opgaven.

Den kommende tid forventes omkring 20.000 ukrainske flygtninge ifølge Integrationsministeriet at ankomme til Danmark. Mange vil være mødre og børn, og der er bred enighed om, at de ukrainske skolebørn skal i skole hurtigst muligt.

Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, er helt enig i, at børnene skal ud på skolerne, og understreger, at lærerne gerne vil tage imod dem. Men hvis skolerne skal lykkes med opgaven, vil det ifølge lærerformanden kræve ekstra ressourcer og lærerkræfter.

“Lærerne er vant til at tage imod flygtningebørn og vil tage imod de nye elever med åbne arme. Skolen er en helt afgørende del af et barns hverdag og fællesskab, og selvfølgelig skal de flygtningebørn, der kommer til Danmark, ud i skolen,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, og fortsætter:

“De børn, der kommer til Danmark de kommende dage og uger, står i en sårbar situation. De kan ikke sproget, og de er flygtet fra krig i deres hjemland. Det siger næsten sig selv, at de ikke kan komme direkte ud i klasserne uden særlig støtte.”

Det er ifølge Gordon Ørskov Madsen en kompleks opgave at tage imod flygtningebørn, og der er ikke én model, der passer på alle landets skoler. Men det er helt afgørende, at den kommende særlov, der skal forhandles på Christiansborg den kommende tid, anerkender, at der skal følge ressourcer med, hvis skolerne skal kunne løse opgaven.

“Alle børn har ret til at være en del af fællesskabet i folkeskolen, så for lærerne er det her en bunden opgave. Det gælder i øvrigt uanset hvor børnene er flygtet fra. Folkeskolen skal kunne rumme alle, og så er det politikernes ansvar at sikre, at der er kræfter til at løfte opgaven,” siger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.

Kommentarer