Jan Køpke: Faste mindre teams vil hjælpe, men hold øje med kommunerne
Af Jan Køpke Christensen, Uden for parti
Jan Køpke Christensen, Byrådsmedlem. Formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Aabenraa Kommune.
Fhv. folketingsmedlem.
Her er den. Ældrereformen. Reformen tegner en klar retning for fremtidens ældrepleje, så der er grund til at glæde sig over, at aftalen bl.a. indeholder faste mindre teams omkring den ældre, anerkendelse af pårørende, og flere plejeboliger. Men der er også udfordringer forude. Reformen er at betragte som en fornuftig begyndelse.
Der er dog mange der gerne have set, at der var stillet flere tydelige krav til kommunerne, således at de gode intentioner fra Christiansborg lettere kan blive til virkelighed for ældre, der er afhængige af hjælp, omsorg og pleje. Ældrereformen bliver altså kun en succes, hvis kommunerne også omsætter den til praksis.
Derfor styrker ældresagen nu deres lokale indsats i hele landet. De vil holde et skarpt øje med kommunerne ved at oprette et rejsehold. Et fornuftig tiltag.
Kommentarer