Debat og politik

Køpke: Stop fodboldvold nu!

Af Jan Køpke Christensen, Uden for parti

Byrådsmedlem, Aabenraa Kommune

Jan Køpke Christensen: Vold blandt fodboldfans er syg og tragisk og skal stoppes nu!

  • Af Jan Køpke Christensen. Fhv. MF, pt. Byrådsmedlem og formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Løjt Storegade 19, Aabenraa.

I takt med at fodboldens popularitet vokser, ser vi desværre også en stigende tendens til vold blandt fans. På det sidste mellem FCK og Brøndby. Spørgsmålet er om det i virkeligheden er fans eller bare voldspersoner der vil vold.

 

Det er ikke blot tragisk. Det er blevet en direkte trussel mod den glæde og fællesskab, sporten bør repræsentere.

 

Fodbold er en passion, der forener mennesker fra alle samfundslag. Store som små. Når fans vælger at ty til vold for at udtrykke deres frustration eller støtte til deres hold, underminerer de selve essensen af sporten.

 

Vi har set alt, alt for mange eksempler på voldelige sammenstød.

 

Det skader de involverede, men også skræmmer uskyldige tilskuere, herunder børn og skaber en frygtelig alvorlig tragisk atmosfære omkring kampene.

 

Det er på tide, at både klubber, myndigheder og fans står sammen for at sætte en stopper for denne adfærd.

 

Alle ordentlige mennesker skal tage ansvar for at sikre, at fodbold forbliver en fest for alle, hvor rivalisering kan eksistere uden vold.

 

Lad os arbejde for en kultur, hvor respekt og sport er i fokus – for fodbold skal være en kilde til glæde, ikke frygt.

IMG_4963.jpeg503.58 KB

Kommentarer