Af Anni Matthiesen, Venstre

Det er vigtigt at vi som samfund husker, at der ikke er nogen uddannelser, som er finere eller vigtigere end andre. Vores samfund kunne ikke hænge sammen, hvis ikke alle brancher var bemandet, og derfor er det en af politikernes fornemmeste opgaver at sørge for, at der er jævnt optag på uddannelserne, så vi ikke oplever underbemanding eller færdiguddannede, der ikke kan få job. Et massivt problem for at opnå denne balance er stigmatisering af erhvervsuddannelserne. Både diskursen i samtalen, hvor nogle uddannelser fremhæves som bedre end andre, men også i forbindelse med brobygningsforløb og studievejledning, hvor man kører hurtigt hen over erhvervsskolerne. Problemet udvikler sig allerede i den tidlige grundskole, hvor undervisningen har for lidt fokus på praksisfagligheden og for meget på teorien.

Den sociale arv i forhold til uddannelse er blevet vendt om. En herskende norm i samfundet har længe været, at det var vigtigt at blive til ’mere’ end ens forældre. Det vil sige at tage en længere, akademisk uddannelse, fordi dette var ’bedre’. Det har været dét, vi har ment, når vi har talt om mønsterbrydning. Kvinden, der ønsker at blive smed, oplever kommentarer fra hendes netværk som ”Du er jo så klog, er det ikke lidt synd?”, eller ”Du kan bedre”. Vi har med andre ord skabt et a- og b-hold i uddannelsessystemet. Det er vi nødt til at lave om på. For vi har brug for at der flere tømrere, tømrere, maskinarbejdere osv.

De, der tager en erhvervsuddannelse, fortjener klap på skulderen, for de er med til at bryde en skævvridning. De skal være stolte af at få sorte hænder på deres arbejde. Vi får brug for, at betydeligt flere vælger en erhvervsskole. Helt lavpraktisk, har vi altid brug for nogen, der kan bygge vores huse og reparere vores vandrør. En anden vigtig betragtning er, at øget optag på erhvervsskolerne er altafgørende for, om vi når målsætningen om at nedbringe vores CO2-udledning med 70% inden 2030. Dansk Metal peger på en undersøgelse, der viser hvilke erhverv, der kritisk vil mangle i den grønne omstilling. Her tæller blandt andre smede, køleteknikere og industriteknikere, for det er dem, der skal bygge vores vindmøller og varmepumper. Undersøgelsen anslår, at der vil mangle 116.000 faglærte i 2030, hvis vi skal nå målsætningen.

Jeg skælder ikke ud på dem med lange uddannelser, for der er brug for os alle. Alle skal roses for at tage en uddannelse. Det kan dog være sværere at tage det alternative valg, som ikke er gymnasiet efterfulgt af universitetet. Brobygningen i folkeskolen burde udvides til erhvervsskoler, og der skal generelt oplyses mere om de forskellige valgmuligheder. Et flittigt brugt argument om gymnasiet er: ”så har du noget at falde tilbage på”. Jeg hørte om en ung kvinde, der vidste hun ville være frisør, men som blev presset til tre lange år på gymnasiet, for nu at være en utroligt dygtig frisørelev, der har spildt tre år på noget, hun ikke ønskede i første omgang. Jeg forstår tankegangen med et sikkerhedsnet, men den bunder i en usund skepsis overfor en stor del gode og værdige uddannelser.

Jeg selv har ikke nogen lang uddannelse. I befolkningen er der 9,4% (2019) med en lang videregående uddannelse, her på Borgen hedder tallet 45,1%. Folketinget er sammensat demografisk væsentligt anderledes end den befolkning, vi burde repræsentere. Erhvervsuddannelserne er blevet underprioriteret længe, fordi os, der kan gøre noget, har fokus et andet sted. Venstre fremsatte tidligere i år et beslutningsforslag til erhvervsskolerne, som akut skulle udstyre dem med 150 mio., så slidt værktøj og gamle metoder kunne udskiftes med moderne løsninger og fokus på den grønne omstilling. Forslaget blev desværre forkastet. Det er virkelig ærgerligt, for det kunne være et blandt mange af de greb, vi er nødt til at tage i brug, hvis vi skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Tilmed skal vi som sagt i gang allerede i folkeskolen, og få mere arbejde til hænderne. Venstre ønsker at gøre erhvervspraktik obligatorisk for eleverne i 8. og 9. klasse, som giver dem et godt grundlag for videre valg, og forhåbentlig flere ville vælge en erhvervsuddannelse.

Lad os nu komme i gang. Vi bliver nødt til at flytte fokus og få enhver til at indse, at de er lige meget værd, uanset om de er smed eller cand.scient.pol.